God påskeferie, udstilling i mit hjem og tusind TAK for opbakningen
Du ønskes en rigtig dejlig påskeferie, jeg håber du får slappet af og kommer helt ned i gear. Jeg er allerede selv godt igang med at male og jeg nyder, at der er tid til processen.
Jeg vil gerne takke dig og alle mine andre kunder og følgere, for den kæmpe store opbakning og store interesse for min kunst. Ofte når mine malerier kun til min Instagram konto og finder slet ikke vej til min hjemmeside inden de er solgte.
Jeg holder åben i påskeferien efter aftale, så hvis du har lyst til at kigge forbi (eller hvis du tilfældigvis kommer forbi Nibe i påsken), så tøv endelig ikke med at skrive til mig for at lave en aftale.
Du er altid velkommen indenfor i mit galleri, og hvis du har lyst, inviteres du også indenfor i mit eget hjem, hvor jeg i det skønne forårslys, har valgt at udstille nogle af mine malerier.
De bedste hilsner fra
Connie Florentin